Agerskov opstod for mange år siden som et stop på Hærvejen – den vigtigste rute gennem Jylland. Senere kom handel med et voksende opland og småindustri til. Det var driftige menneskers drømme, der formede byen, som i mange år var et knudepunkt i det midt-sønderjyske.

 

Agerskov har ca. 1.200 indbyggere, og ligger i midten af Sønderjylland, hvor de lige linjer mellem Ribe og Aabenraa, Tønder og Haderslev krydser hinanden.

 

Agerskov blev ramt af den demografiske udvikling på samme måde som så mange andre landområder i Danmark fra 1990erne og frem. Tilbagegangen synes vendt og det resterende butiksliv synes opsat på udvikling samtidig med at ungdomsskolen samt friskolen er i vækst ved siden af en velfungerende folkeskole.

Agerskov er et aktivt valg for langt de fleste. Der er højt til himlen, mange arbejdspladser inden for kørselsafstand, huse til gode priser og mange tilbud for den aktive familie.

 

Agerskov har bl.a. en velfungerende sportshal, som er rejst af og stadig drives delvist ved frivillige kræfter, en stor og dynamisk idrætsforening (AUF), en ungdomsskole i vækst og et rigtig godt klima borgerne imellem for udvikling og nytænkning. Hertil kommer en række større og mindre foreninger for stort set enhver interesse, aktive spejdere, gode skoletilbud samt forskellige muligheder for børnepasning.

 

Agerskov har, som en af de få byer i Tønder Kommune, sin egen svømmehal via Agerskov Ungdomsskole, som – takket være et godt samarbejde med idrætsforeningen AUF – kan stille denne til rådighed for træning og offentlig svømning.

 

Der er meget at bygge på i Agerskov.

Agerskovfacebook.png
facebook.png
nyhedsbrev.png

Kontakt Agerskov.dk - mail: warberg@warberg.in - tlf. 53 36 11 37 - Branderupvej 23 - 6534 Agerskov

I Agerskov har vi WEB-page-011